Annonce

Annonce

Svar: Skære en flaske mere


1. oktober 2015

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sussi

Tak for dit brev:)

Det lyder rigtig fint, hvis du stille og roligt forsøger at skære ned til 3 flasker i døgnet. Det passer ofte til børn i 8-9 måneders alderen med netop tre flasker.

Du kan godt vælge at fjerne den tidlige morgenflaske kl 05.45, for at se om, det giver lidt mere appetit til morgenmaden. Du kan dog også vælge at fjerne flasken kl 10.30, for at se om det vil give mere appetit til frokost - det afhænger helt af, hvordan du fornemmer, at det vil passe bedst til din datter og jer.

Du skal ikke fjerne flasken fra den ene dag til den anden, men stille og roligt skære ned i mængden, så hun får mindre og mindre. Det vil sige, at når du lige nu giver hende 150 ml, så kan du skære ned til 130, 110, 90 ml osv. indtil hun kan undvære helt. Det er altså en langsom nedtrapning - og samtidig skal du så sørge for, at hun tilbydes vand af kop om dagen, så hendes behov for væske stilles tilstrækkeligt her.

Du må gerne indføre en godnatgrød - eller måske en banan, da hun ikke lyder til at være de store grødspiser - om aftenen, som en fast del af putteritualet. Det kan mætte hende lidt ekstra og gøre, at hun måske ikke behøver søge flasken helt så meget tidlig morgen, samtidig med at du så skærer mængden af mælk stille og roligt ned.

Hvis du i stedet vælger at fjerne flasken kl 10.30, så kan du her tilbyde hende et lille mellemmåltid i form af lidt frugt, frugtmos, 1/2 bolle med smør eller lignende og vand af kop, så hun stadig får lidt mad og lidt at drikke - og så noget andet igen erstatter flasken.

En dagsplan kan derfor se således ud:

Tidlig morgen 05.45: Flaske trappes evt. ud

Tilbydes som nu lidt ristet brød, som det lyder som om, at hun er glad for:)

Morgen 8-9: Tilbydes grød, hvis hun giver det - ellers er det fint at ...


Annonce

... tilbyde hende lidt brød som nu.

Formiddag 10.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop. Dette måltid kan evt. erstatte den flaske, som hun plejer at få her...

Frokost 13: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med rester fra aftensmaden, grøntsagsmos med kød eller fisk osv. Vand af kop.

Eftermiddag 15.30: Frisk frugt, frugtgrød med lidt mme på, kogte grøntsager, pastaskruer osv. som nu

Aften 17.30: Børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad i stykker og også stadig mos. Vand af kop.

Kommer i bad, masseres godt med håndklædet, smøres med creme og gøres klar til natten.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Tilbydes en grød - eller en banan og lidt mme eller vand af kop. Får børstet tænder.

Puttes til natten med en flaske 19.30-20

Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske og sover videre

Som du kan se, så kan du altså vælge at trappe ud af morgenflasken eller af flasken 10.30 - der er ikke nogen faste regler for, og du skal fjerne den flaske, hvor du tænker, at det vil ske bedst for jer... Det er ikke meningen, at du skal øge hendes indtag af mælk i hver flaske. Det vil være helt fint, hvis hun får f.eks. 2 flasker af 150 ml og en flaske på 200 ml, det er 500 ml i alt, derudover kan hun tilbydes lidt mme af en kop sammen med godnatmåltidet, du kan bruge mme på lidt frugtgrød, og bruger også mme i den grød og mos, som du laver udelukkende til hende.. På den måde bliver hun rigtig fint dækket ind og hendes behov for væske dækkes derudover af vand, som hun jo lyder til at drikke fint af en kop:)

Du skal naturligvis holde øje med hendes bleer og sikre dig, at hun stadig tisser godt og at hendes urin er klar:)

Håber du kan bruge dette lidt videre:)

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce